Forside  >>  Nyheder & Presse  >>  Vitaminer og mineraler er vigtige for et godt helbred

PRESSEMEDDELELSE FRA AXELLUS A/S


Vitaminer og mineraler er vigtige for et godt helbred


ISHØJ D. 27. JANUAR 2012 - Axellus A/S, der står bag vitaminpillerne LIVOL som blandt andet sælges gennem supermarkeder har i dag med stor interesse læst forbrugermagasinet TÆNKs resultater af en undersøgelse af multivitaminpiller til børn. Undersøgelsen er blevet omtalt i DRs Radioavisen, samt på DRs hjemmeside.

LIVOL, der har eksisteret siden 1959, ligger på førstepladsen i undersøgelsens samlede vurdering, der er dog grund til at tage den diskussion, som undersøgelsen rejser alvorligt, mener Axellus administrerende direktør:
”Vores udgangspunkt er at tilbyde vitaminer og mineraler som supplement til en sund og alsidig kost og det er klart, at vi naturligvis er særlig opmærksomme på børn og på deres behov for vitaminer og mineraler”, fortæller Henning Søgaard, og fortsætter: ”Hos Axellus sætter vi sundhed og sikkerhed frem for alt og derfor følger vi fødevaremyndighedernes forskrifter omkring næringsindholdet i vores produkter. Når der sker revideringer af disse anbefalingerne, retter vi mængderne til, så hurtigt som overhovedet muligt”.

Fødevarestyrelsen arbejder i øjeblikket på et nyt regelsæt, der lægger op til at sænke indholdet af blandt andet A-vitamin, Zink og Jod i multivitaminpiller, og her er Axellus åbne for at medvirke til at finde de anbefalinger, der er bedst for børnene:
”Hvis myndighederne henvender sig til vores eksperter for at få input til anbefalingerne – så vil vi meget gerne dele vores viden på området og medvirke til, at reglerne på området bliver bedst mulige”, siger adm. direktør Henning Søgaard.

Det har været fremført, at producenterne ikke anfører de grænseværdier for dagligt vitaminindtag for forskellige aldersgrupper på emballagen, som danske og europæiske myndigheder har opstillet, men det er der en god grund til:
”Ifølge de danske fødevaremyndigheder er det ganske enkelt ikke lovligt at skrive grænseværdierne på emballagen fordelt på alder – det vi gør, er at informere om, hvor stor en del af den anbefalede daglige tilførsel af vitaminer og mineraler, som tabletten dækker (ADT). Det er det loven foreskriver og så er det sådan vi gør”, fortæller Henning Søgaard.

”Børn og voksne skal have vitaminer og mineraler, gerne som en del af kosten og eventuelt suppleret med en multivitaminpille. LIVOL har fået den bedste samlet bedømmelse i Forbrugerrådets test og det kan vi trods alt godt være lidt stolte af”, slutter Henning Søgaard.

For yderligere informaton, kontakt venligst:
Henning Søgaard, adm. direktør Axellus A/S: Mobil 24 48 77 83


http://taenk.dk/test/vitaminpiller-til-born/testkonklusioner-vitaminpiller-til-born

http://foedevarer.di.dk/Nyheder/Pages/Danskekosttilskudogvitaminpillerersikreogveldokumenteret.aspx
Tip en ven Føj til favoritter
  udskriv
Forside    Nyheder & Presse    Produkter    Job    In-licensing    Om Orkla Care    Kontakt   www.Orkla.no
Copyright Orkla Care • Orkla Care A/S • Industrigrenen 10 • 2635 • Ishøj • CVR nummer 16 17 35 92 • forbrugerservice@orklacare.dk Webudvikling af: www.assist2net.no
W3C XHTML 1.0 W3C CSS Level 2
mailto:forbrugerservice@orklacare.dk Sitemap Forside