Forside  >>  Nyheder & Presse  >>  Axellus støtter ADHD-foreningens rejsehold med 50.000

Axellus støtter ADHD-foreningens rejsehold med 50.000


I løbet af 2011 realiserer ADHD-foreningen et gammelt ønske om at sende en informationsbus rundt i landet – takket være donationer.

En opsøgende kampagne der kommer ud på skoler og ungdomsuddannelser, hvor børnene og de unge er, har i flere år stået højt på ADHD-foreningens ønskeliste. Og nu kan drømmen realiseres, fortæller en begejstret Camilla Lydiksen, der er leder for kommunikation og fundraising i ADHD-foreningen.

- Axellus har givet os 50.000 kroner som ikke er øremærket noget bestemt projekt og som vi kan bruge, hvor vi mener de gør mest gavn. Den slags donationer er meget sjældne, så vi er selvsagt meget glade.
Kampagnen, der får form af en tur-bus, rykker ud i landet fra uge 37 og foreløbigt er planen, at seks kommuner skal have et besøg af hver en uges varighed.

- Projektet er vigtigt for os, fordi vi nu får mulighed for at komme ud og komme i kontakt med børn og unge, der hvor de er. Det handler dels om, at vi skal ud at sprede viden om ADHD og også gerne have lavet noget holdningsbearbejdning, så befolkningen får et mere nuanceret syn på hvad ADHD er, siger Camilla Lydiksen.

Flere og flere får diagnosen ADHD
Der er – desværre – hårdt brug for, at ADHD-foreningen rykker ud og spreder kendskabet til ADHD. Antallet af danskere, der får ADHD-diagnosen, stiger dramatisk i disse år. Så behovet for information om ADHD er enormt. Og jo før adfærdsforstyrrelsen opdages og behandles rigtigt, desto større er chancerne for, at de unge ikke havner i sociale problemer med kriminalitet og misbrug som tragiske følgevirkninger.

Stadig en overset lidelse
- Selv om mange flere får stillet diagnosen, så er ADHD stadigvæk en overset lidelse, hvor det virkeligt gør en forskel, hvis man får den rigtige vejledning og behandling så tidligt som muligt. Vi vil meget gerne bidrage til, at kendskabet til ADHD bliver udbredt og så er det oplagt for os at støtte ADHD-foreningen, som efter vores mening er nogen af de bedste til den opgave, siger Janne Lundin, Brand Manager hos Axellus, som producerer fiskeolieprodukter som eksempelvis Pikasol samt vitaminer og mineralpræperater.

Vil du vide mere om ADHD-foreningens kampagnebus eller om Axellus’ sponsorat, så er du velkommen til at kontakte Camilla Lydiksen fra ADHD-foreningen på telefon 63 13 42 65/28 19 19 18 eller Janne Lundin, Axellus, på 43 56 57 53/22 10 13 65.

Fakta om ADHD
  • Forkortelsen står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Tidligere blev lidelsen kaldt DAMP
  • ADHD er en medfødt neuropsykiatrisk adfærdsforstyrrelse, som kan være arvelig
  • ADHD viser sig blandt andet ved, at personen kan have problemer med at fastholde opmærksomheden, udviser ekstrem aktivitet og uro, har støjende adfærd og nemt lader sig distrahere af ydre stimuli
Tip en ven Føj til favoritter
  udskriv
Forside    Produkter    Nyheder & Presse    Sponsorater    In-licensing    Om Axellus    Job    Kontakt   www.Orkla.no
Copyright Axellus • Axellus A/S • Industrigrenen 10 • 2635 • Ishøj • CVR nummer 16 17 35 92 • reception@axellus.dk Webudvikling af: www.assist2net.no
W3C XHTML 1.0 W3C CSS Level 2
mailto:reception@axellus.dk Sitemap Forside